Blåvandshuk lokalhistoriske Forening 2022

Bestyrelsen, blaavandshuklokalhistoriskfor@gmail.com

Kirsten Boldt Jensen, formand
Sigrid Frandsen, næstformand
Elin Gjødsbøl, kasserer
Steen Jull, sekretær
Lajla Simonsen, bestyrelsesmedlem

Kontingent

For 2022 fastholdes kontingentet uændret på 70 kr. for enkeltpersoner og 120 kr. for par. Indbetaling kan ske ved bankoverførsel til Andelskassen reg. 5954 konto 1135733. Indbetaling kan også ske på Blåvands-huk Lokalhistoriske Arkiv, Kirkegade 3, Oksbøl tirsdag, onsdag eller torsdag fra kl. 9-11. Kontingent bedes fornyet inden den 15. juni 2022. Enkelte har allerede indbetalt.

Årshæfte

Hæftet handler om Elisabeth Hønicke – Skøjteprinsessen fra Blåvand. Det kan hentes på Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv, Kirkegade 3, Oksbøl tirsdag, onsdag eller torsdag fra kl. 9-11. Efter sommerferien vil det blive omdelt til medlemmer, der ikke har afhentet et eksemplar. Ikke-medlemmer kan købe hæftet for 30 kr.

Aktiviteter

27. juli 2022, kl. 19.00 i Vejers, hvor vi mødes foran Vejers Strandhotel. Gåtur, hvor Frank og Jens Henning Jensen fortæller om Vejers under besættelsen (sydstrand). Tilmelding til formanden på tlf. 4023 0969 mellem kl. 12 og 14 eller på  blaavandshuklokalhistoriskfor@gmail.com senest den 20. juli. Turen er gratis for medlemmer og koster 40 kr. for ikke-medlemmer. Medbring kaffe, så bager vi kage.

4. oktober 2022, kl. 19.00 i Medborgerhuset, Vestergade 27, Oksbøl: Billedaften med fokus på Vejers gennem tiden. Tilmelding til formanden på tlf. 4023 0969 mellem kl. 12 og 14 eller på  blaavandshuklokalhistoriskfor@gmail.com senest den 30. september. Kaffe/te kan købes. Arrangementet er gratis for medlemmer og koster 40 kr. for ikke-medlemmer. Tag gerne egne fotografier af Vejers med.

7. februar 2023 kl. 19.00: Generalforsamling.

 

Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv

Arkivet får indleveret en mængde arkivalier og modtager mange forespørgsler. Har du lyst og interesse i det lokalhistoriske og måske et par timer til rådighed af og til, kan vi bestemt bruge din hjælp. Kom gerne ind en dag i vores åbningstid: tirsdag, onsdag eller torsdag fra kl. 9-11. Vi glæder os til at vise arkivet og fortælle om vores arbejde.

 

Venlig hilsen bestyrelsen

 

Blåvandshuk lokalhistoriske Forening
https://www.blaavandshuk-lokalhistoriske-forening.dk/