Kronprinsesse Ingrids feriehjem 

Af Kirsten Boldt Jensen, Blåvandshuk Lokalhistoriske Arkiv

Dette er historien om »Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for sønderjyske Børn i Blåvand«.

Kronprinsesse Ingrid havde stor betydning for den sønderjyske landsdel, og var blevet medlem af Den sønderjyske Hjælpekomite i 1937. Det blev indledningen til et samarbejde med folketingsmedlem I. P. Nielsen, og feriehjems-tanken opstod. Den 12. september 1939 blev »Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for sønderjyske Børn« indviet i Vejers. Det var kun i brug i 14 dage. Året efter kom krigen, og det blev for farligt at benytte stedet pga. minefare. Feriehjemmet blev flyttet til Blåvand efter krigen og blev indviet i 1947. En række fonde, pengeinstitutter, virksomheder og kommuner ydede et bidrag hvert år. Et ferieophold var gratis, men da det blev ændret til lejrskole, var der betaling for opholdet.

Min baggrund og de ansatte
I 1969 blev jeg færdiguddannet på Vinding Husholdningsskole. I april kom der en opringning til skolen fra Fru Sybille Bruun, dronning Ingrids privatsekretær, samt sekretær for institutionen »Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for sønderjyske Børn«. De manglede én til at forestå ledelsen på hjemmet den kommende sommer. Det var på den måde at jeg, som var opvokset på den fede fynske muld, kom til det sandede og vindblæste 5 Vestjylland i en alder af 20 år. Det der gjorde mest indtryk, var det flade land med bl.a. Varde ådal samt duften af hav og manglen på haver. Det kom jeg til at sige til min rengøringshjælp engang - må- ske ikke så heldigt, for jeg blev belært om at alle havde både urte- og prydhave. Til hjælp på feriehjemmet havde jeg en ung pige samt konehjælp til rengøring mellem holdene.

Feriehjemmet
Inden åbning af feriehjemmet var der et større rengøringsarbejde. Hjemmet havde stået tomt siden september, og det første år, jeg var der, havde der været en kraftig forårsstorm, som kunne ses med meget snavs overalt. Der havde desuden været vand i kælderen med det resultat, at den var fyldt med frøer! Kælderen skulle gøres brugbar, så med et fejeblad fik vi fanget frøerne, puttet dem i en spand og smidt dem ud på heden. Det kunne godt være koldt i begyndelsen af maj, når hjemmet skulle klargøres, selvom der var brændeovne til opvarmning. Der var en legesal i en særskilt bygning, hvor børnene kunne have undervisning, lave udstillinger (de fandt altid en masse på stranden), spille bob m.v. I hovedbygningen var der to sovesale med vaskerum og to tilhørende lærerværelser, en spisesal og en dagligstue (kun for lærerne). Køkkenet havde brændekomfur samt et lille elkomfur og i et depotrum havde vi en røremaskine og et køleskab. Køleskabet var ikke så stort, men vi havde jo også kælderen. Desuden var der tre værelser og et badeværelse til personalet.

Børnenes ankomst og dagligdagen
Det var altid en stor dag, når en flok forventningsfulde børn ankom. Der var typisk 40 børn og fire læ- rere på hvert hold. Efter ankomsten blev de indlogeret og orienteret om reglerne på feriehjemmet. Reglerne var som følger:

Praktiske oplysninger vedr. ophold på feriehjemmet.

Dette var de nedskrevne regler i 1969. Der var måske megen rengøring, men jeg mindes også, at der altid var sand alle vegne, når holdene var rejst. Der blev ligeledes orienteret om bl.a. spisetider, feriehjemmets grænser, flag, udflugter og en vigtig ting: Et smadret vindue kostede 5 kroner. 

Der var en god service blandt Blåvands handlende. Købmand, slagter, bager og mælkemand kom flere gange om ugen med varer. Middagen bestod af to retter. Det var de samme retter, vi brugte til hvert hold. Gullasch, medisterpølse, millionbøf, frikadeller, fiskefilet, forloren hare og røde pølser. Til dessert fik de bl.a. gul budding, koldskål, frugtgrød, sagosuppe. I august plukkede vi blåbær til grød. 1 liter sødmælk kostede 1,30 kr., 1 rugbrød 2,29 kr., 1 rundstykke 0,32 kr. og 1 kg. hakket oksekød 11,50 kr. Den varme mad blev lavet på brændekomfur - det gav røde kinder at stege frikadeller til 40 sultne børn. Ovnen i det lille komfur blev brugt til bagning, det havde været for stor en udfordring at bage i ovnen på brændekomfuret! Om aftenen var der smurte madder.
Holdene brugte megen tid ved stranden, dels med at bade, men også for at finde forskelligt opskyl. Redningsstationen og Blåvand Fyr var også interessant at besøge. Som regel var der også sat en dag af til en udflugt til Esbjerg hvor fiskerihavnen og Fiskeri- og Søfartsmuseet var det store hit. Der var også en gang en af drengene havde fisket hesterejer, som han fik kogt, og sad og pillede til hans kammeraters store forundring.

Besøg af Dronning Ingrid
Sidst på sommeren i 1970 meldte Dronning Ingrid sin ankomst. Selv om det blev holdt under beskedne former, var der jo nogle forberedelser til besøget. Dronningen blev budt på kaffe og kage sammen med børnene. Bordene blev pyntet med vilde blomster, det samme som Dronningens buket bestod af. Det var et højdepunkt for det hold, som var de heldige.
Formålet med feriehjemmet var at børn fra Sønderjylland og Slesvig skulle på et tiltrængt ferieophold. Tiderne havde ændret sig, og der var ikke det samme behov mere. I beretningen for 1969 står der: Da sommeren 1970 bliver den sidste, hvori arbejdet på Kronprinsesse Ingrids Feriehjem gennemføres efter uændrede retningslinjer, er det bestyrelsens hensigt at markere afslutningen på dette afsnit af feriehjemmenes virksomhed med udsendelsen af en sammenfattende beretning inden årets udgang. I sommeren 1969 blev der som planlagt hovedsalig drevet lejrskolevirksomhed på feriehjemmene i Blåvand og Bøgebjerg. Tilsammen modtog de to hjem ca. 800 børn og deres ledere. Onsdag den 26. august 1970 blev der indbudt 66 gæster til afskedsfest med Dronningen. I beretningen for 1970 kan man læse følgende: Mod sæsonens slutning blev der holdt afskedsfester både i Blåvand og på Bøgebjerg hvor bestyrelsen, med Hendes Majestæt Dronningen i spidsen, fik lejlighed til at takke de mange naboer og venner, hvis venlighed og hjælpsomhed i årenes løb har været i høj grad medvirkende til at skabe gode arbejdsvilkår på hjemmene. Den selvejende institution »Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for sønderjydske Børn« afløses pr. 1. januar 1971 af en selvejende institution, hvis opgave det er at videreføre den afløste institutions arbejde under former, der er tilpasset den stedfundne samfundsudvikling. Efter Dronningens forslag er den nye institution blevet opkaldt efter feriehjemmets stifter, afdøde folketingsmand I. P. Nielsen, og bærer navnet: »I. P. Nielsen-hjemmene for sønderjyske Børn«. Administrationen varetages af Sønderjyllands Amtsråd.
Lejrskolen lukkede i 1976, bygningerne blev revet ned og grunden solgt. I 1995 udgav Institut for grænseregionsforskning bogen »Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for sønderjydske Børn« af Henrik Becker-Christensen.